POWERHOUSE FITNESS
Balanced mind in a balanced body
Tæt på de sociale medier
Du tjekker dem som det første, når du vågner om morgenen. De sociale medier. Mens du sidder på toilettet, ser du nye sjove kattebilleder, som en af dine venner har lagt op på Facebook. Dagens nyheder bliver skyllet ned med morgenkaffen. Når du møder ind enten på jobbet eller i skolen, skal du lige svare på den Snapchat, du netop har modtaget, før fokus er rettet mod dagens egentlige gøremål. Du opdaterer profilbilledet på nogle af dine profiler og tjekker løbende, om en ny ven har liket det. Når du har fri, har du endelig tid til at uploade billedet, du tog af din frokost, på Instagram.
Vi har de sociale medier med os overalt, og de fleste er konstant online. Det er en af grundene til, at Facebook, Instagram og alle de andre er blevet så populære. Tre ud af fire danskere har en smartphone, og 2,8 mio. danskere bruger sociale medier.
Men hvad er sociale medier egentlig?
Sociale medier bruges som en overordnet betegnelse over nye teknologier og praksisformer på internettet. Et eksempel på sociale medier er sider med indhold lavet af brugerne. Det er eksempelvis YouTube og Flickr, hvor brugerne lægger videoer og billeder op. Under denne kategori hører også f.eks. Wikipedia, virtuelle verdener som Second Life, blogs og Twitter.
En anden del af sociale medier er “sociale netværkssider”, som eksempelvis Arto, Facebook og Myspace. Her har man en profil, og man kan kommunikere med andre på tværs af tid og rum.
Hvornår de sociale medier begyndte, er der ikke fuld enighed om, fordi det kommer an på, hvordan man definerer sociale medier. Allerede i 80’erne var der eksempler på sociale medier, men i 90’erne begyndte det for alvor. I Danmark er Arto fra 1998 et godt eksempel på en tidlig social netværksside. I midten af 00’erne fik de sociale medier fat i danskerne med Facebookbølgen i 2008-2009.
I dag er de sociale medier populære som aldrig før, og det er der en helt naturlig forklaring på. Mennesket er et socialt væsen, og derfor er det helt oplagt at bruge de sociale medier til at opsøge kontakt med andre mennesker. I takt med vores stigende brug har de sociale medier udviklet sig sammen med os. Blandt andet fordi vi er ved at vænne os til at bruge dem. Vi tænker mere over de opslag, vi laver på Facebook. På Instagram er det ikke længere kun mad- og træningsbilleder, vi uploader. Med Snapchat vil teenagerne have mere råt og privat indhold.
Vi har set på forskellige tendenser på Facebook, Instagram og Snapchat. Klik på billederne og læs historierne her.
I fremtiden vil forældre til teenagebørn måske ikke rynke på næsen, fordi det lige er vigtigt at få svaret på en Snapchat med det samme. Måske bliver de ældre eksperter i at tage selfies. Allerede nu tager ældre på selfiekursus. Vi er ved at have generationer, som er vokset op med sociale medier. Derfor bliver det at bruge de sociale medier mere og mere naturligt.
Men hvordan vil de sociale medier se ud i fremtiden?
Mange eksperter tør ikke komme med et konkret bud, fordi de er bange for at sige noget forkert. Teknologien udvikler sig konstant, og det er først og fremmest den, der afgør, hvad man kan på og med de sociale medier.
- Teknologien skaber nu et rum for kommunikation, som vi for 10 år siden ikke kunne forestille os. Ingen af os har fattet endnu, hvor stærkt det her er gået. Det er kun lige begyndt. Hvis vi synes, de sociale medier fylder meget nu, så er det, fordi det er nyt for os. Teknologien bliver kun mere avanceret, siger Kristian Strøbech, fagleder nye medier.
Men for at et nyt socialt medie kan slå igennem, peger flere eksperter på, at det skal komme med noget afgørende nyt. Det bliver ikke en succes, hvis man bare kommer med noget, der ligner Snapchat eller en opdateret udgave af Facebook.
Nogle eksperter peger på, at nye sociale medier bliver mere niche- og interessebaserede.
- I dag bruger vi alle typisk tre-fire medier, men jeg tror, det i fremtiden bliver normalt at surfe rundt blandt otte-ni medier. Jeg tror, de vil være mere niche- og interessebaserede, så der eksempelvis vil være et socialt medie for arkitekter, et for de fodboldinteresserede osv., siger David Ledstrup, seniorkonsulent og digital medierådgiver.
De allerede etablerede sociale medier er gode til hele tiden at forny sig. Så kan det godt være, at brugerne bliver trætte af, at Facebook har flyttet en funktion eller opdateret udseendet, men det får os ikke til at stoppe med at bruge det. Brugervenligheden er helt afgørende for, om vi gider bruge et socialt medie. Det ved de mainstream sociale medier godt, og derfor forsøger de også hele tiden at optimere brugervenligheden. Snapchat er nemt og hurtigt, og derfor er det blevet en succes.
Eksperter peger altså på fire punkter, der kan være med til at afgøre, hvad de næste sociale medier udvikler sig til. Det er teknologien, brugervenligheden, at mediet er markant anderledes end de forrige, og at medierne bliver mere niche- og interessebaserede.
Men de fire bud på, hvor de unge firstmovere flytter hen, kan blive overtrumfet af en femte. Nemlig hvor den unges “flok” er. Vi vælger altså også hvilke sociale medier, vi bruger, ud fra hvilke vores venner bruger. Valget af fremtidens sociale medier handler ikke kun om, hvad det sociale medie kan, men også om hvor vi kan have et fællesskab med mange af vores venner.
Selvom det er svært at pege på, hvor fremtidens sociale medier bevæger sig hen, er nogle af dem på vej frem.
Det er eksempelvis appen Beme, som gør oprør mod de pæne og redigerede billeder på f.eks. Instagram. Med appen kan man tage en film på sin mobil på fire sek. og sende den til sine venner uredigeret. Det handler om, at vi går i en mere rå og uredigeret retning ift. det indhold, vi lægger op på sociale medier.
En anden stor trend er anonyme apps som f.eks. Yik Yak, der er meget udbredt i udlandet. Her kan man stille spørgsmål til andre, der også er på appen, i en radius af 2,5 km. Her hjemme er Ask.fm en pendant til Yik Yak. Det er en anonym retning, hvor unge risikofrit kan eksperimentere med forskellige identiteter.
Fremtiden kan også byde på, at vi får en “avatar” eller robot til at styre vores konti på sociale medier. Med Eter9 kan man oprette en profil, som overvåger ens ageren på siden. Den lærer dermed en hel masse om, hvad vi liker og deler. De informationer overfører sitet til den såkaldte Counterpart eller “avatar”, som kan slå statusopdateringer op på ens profil eller like opslag, som man selv ville like. På den måde kan man være aktiv online på de sociale medier 24 timer i døgnet og i princippet også efter, man er død. Mon kunstig intelligens er fremtiden inden for sociale medier?
Indtil vi ved, hvad fremtiden bringer, fortsætter vi, som vi gør nu. Du snapper et billede af din aftensmad, en hjemmelavet burger, til din mor, følger med i nyhedsstrømmen på Facebook og liker det nyeste billede, din bedste veninde lige har lagt op på Instagram. Lige nu synes de fleste af os ikke, vi har brug for nye sociale medier, for vores behov er godt dækket. Men måske ved vi bare ikke endnu, hvad vi mangler. En ting er i hvert fald sikkert: Vi er langt fra færdige med at dele, like og snappe.
Fortællingerne her på siden er skrevet på baggrund af interviews med en række eksperter inden for sociale medier samt udvalgte cases, som illustrerer vigtige tendenser på området. Baggrund og fakta er bygget på grundig research på emnet. Brugertal mm. er primært taget fra Socialhub.dk.