Ærlig på Instagram
"Jeg kan stadig være pisse bange for at dø, så jeg vil mærke at jeg lever! Det hjælper mig. Styrken udenpå forplanter sig i hele mig og forfører min indre angst. Det er overlevelse. #liv #nu #skridangst. Foto og tekst: Stine Legarth, Instagram.
Af Sara Refsgaard Jensen
Stine Legarth, 31, husker dagen, hvor hun første gang delte sin kræftsygdom på Instagram. Hun var i et fitnesscenter med sin kæreste, og det gik godt. Hun følte, at hun kunne mærke sig selv og sin krop. I nuet følte hun sig virkelig bekræftet i, at hun var i live. Det var der, hun blev ramt af følelsen af, at dette måtte hun dele. Dele i den forstand, som man gør på det sociale medie Instagram. Derfor fik hun kæresten til at tage et billede af sig, og hun skrev en tekst, der for hende var utrolig grænseoverskridende.
- Det var teksten, der gjorde det første billede svært at lægge op. For den var meget ærlig. Men jeg så jo sund og stærk ud, og netop derfor tror jeg også, at jeg turde skrive en meget skrøbelig tekst, fortæller hun.
Stine var 20 år gammel, da hun fik konstateret lymfekræft. Hun blev helbredt, men sidste år kom kræften tilbage som brystkræft. Denne gang begyndte hun at dele sine op- og nedture med sygdommen på Instagram.
Opgøret med det smukke
Stine repræsenterer en ny tendens på Instagram, hvor flere og flere stræber efter at dele ærligt indhold med deres følgere. Både de gode og de dårlige sider af livet bliver delt flittigt. Sygdomme, nøgne ansigter og sågar menstruationsblod er blandt de mange forskellige måder, som brugerne deler ud af deres private liv på. Det er en reaktion mod, at Instagram er et æstetisk medie, hvor de flestes liv ender med at fremstå perfekt og poleret.
Digital og social media manager Nathalie Camilla Larsen mener, at det er en voksende tendens, selvom der ikke eksisterer tal på det endnu.
- Man skal passe på med at have den antagelse, at Instagram kun indeholder madbilleder, træning og smukke modeller, der tager selfies. Vi ser også den nye tendens med ærligt indhold blive mere og mere udbredt, siger hun.
Hun refererer blandt andet til, at der i medierne det sidste års tid igen og igen har været historier om Instagrambloggere, der har forsøgt at gøre op med den måde, hvorpå perfekte liv og kroppe bliver vist frem.
Om Instagram
Instagram er en app, hvor brugerne lægger billeder ud og har mulighed for at dele dem med verden ved hjælp af hashtags.
Hashtags er skrevet med tegnet # efterfulgt af et ord. Når man har lavet et hashtag, kan andre brugere søge på dit udvalgte ord og se dit og andres billede med samme hashtag.
På Instagram har man følgere, der kan vælge, om de vil se ens billeder. Du kan selv vælge, om alle kan følge med, eller om det kun er dem, du udvælger. Dem, du følger, kommer ikke automatisk til at følge dig.
Instagram blev lanceret 6. oktober 2010 og er grundlagt af Kevin Systrom og Cheyenne Foster.
På verdensplan er der 400 mio. brugere, og der bliver postet mere end 60 mio. fotos hver dag. Der er ca. 1,2 mio. danskere på Instagram. Navnet Instagram er en kombination af de gammeldags kameraer, som markerede sig selv som “instant” og telegrammer.
Og folk vil gerne følge med i de ærlige historier, forklarer seniorkonsulent og digital medierådgiver David Ledstrup.
- På Instagram deler de fleste af os billeder med venner og bekendte. Det er visuel storytelling, hvor man lader billederne fortælle historien. Men andre kan også kigge med af interesse, hvis historien er god nok, siger han.
Offentlig på Instagram
I det første lange stykke tid valgte Stine at holde sin Instagramprofil lukket for offentligheden, så hun skulle godkende alle, der anmodede om at følge hende.
Hun fandt sin kræftrejse meget personlig og havde svært ved at se, at den ragede offentligheden. Men senere gik det op for hende, at det gjorde den måske alligevel. Hendes venner gav hende god feedback på billederne, så hun endte med at føle, at hvis hun virkelig kunne røre nogen og give noget videre til dem, så skulle det ud i verden.
Og så fik hun den vildeste feedback på billederne fra de fremmede følgere, der skrev til hende, og hun følte, at det rykkede noget.
- Jeg kom ud med mine budskaber, og jeg kunne se, at det gav mening. Derfor er den stadig offentlig i dag, siger Stine.
Selvom ens Instagramprofil er åben, peger eksperter på, at brugerne føler, at den er mere privat end deres lukkede Facebookprofiler. På Instagram er det sjældent, at ens forældre eller ens chef er med. Ens følgere er oftest ens ligesindede både i alder og interesser. Det
betyder, at når brugerne kigger ned gennem deres startside, så ser de, andre deler private ting fra deres hverdag. Derfor ender de også selv med at føle, at det er et privat sted og deler derefter.
Stine var selv ret skeptisk i starten, da hun grundlæggende betragter sig selv som et personligt og privat menneske.
- Jeg vil gerne fremstå som en, der har tjek over tingene og styr på mit liv. Ikke som en, der er depressiv eller har problemer. Men jeg fandt en styrke i, at jeg syntes, det var enormt stærkt, når folk turde indrømme, hvordan de havde det inderst inde. Derfor vendte jeg det personlige til noget positivt, siger hun.
Kræften forlader måske din krop, men den forlader aldrig dit liv. Dette er mit ar, mit stempel. Kræften gav mig mit stempel. Et udenpå, og mange indeni. Jeg blev ikke spurgt. Med tiden er de blevet mindre synlige, men de vil aldrig forsvinde helt. Sådan er det med ar. De er stemplet på hud og i hjerte og vil altid minde mig m liv, skrøbelighed og overlevelse. #brydtabuer #delditar #ungkræft #duerikkealene #joinus #spreadthewords #scarsarecool #fuckkræft Foto og tekst: Stine Legarth, Instagram.
#delditar
Det mest brugte hashtag for kræftpatienter under 39 år er #ungkræft. Det er tilknyttet foreningen Ung Kræft, der er en underafdeling af Kræftens Bekæmpelse for de 15-39-årige kræftpatienter. Her finder de unge kræftpatienter hinanden, så de kan støtte hinanden. På nuværende tidspunkt er der lige over 2100 billeder tilknyttet hashtagget.
I oktober sidste år begyndte Ung Kræft en stor kampagne på Facebook under hashtagget #delditar. Idéen med kampagnen var, at unge kræftpatienter ikke skulle sidde derhjemme og skamme sig over deres sygdom og tilhørende ar, men i stedet være ærlige og åbne omkring dem og vise dem frem. Den kampagne valgte Stine at deltage i med et billede af det ar, som hun havde på sit bryst.
Der har været mange kampagner på Instagram de seneste år, der har forsøgt at skubbe til brugernes opfattelse af, hvordan man kan fremstå. I kampagnerne er brugerne blevet opfordret til ærligt at dele stomiposer, makeupløse ansigter, brystvorter og skaldede isser. De har alle sammen haft deres eget hashtag for at opfordre brugerne til at være med.
Instagram er med sit fokus på billeder en selvpromoverende platform, hvor man kommer til at vise sig selv og sit liv frem. Eksperter mener, at det er derfor, at kampagnerne klarer sig så godt. Det giver nemlig mulighed for, at brugerne kan stå sammen og vise, at de støtter en god sag.
Stine følte, at det var grænseoverskridende at dele sit hadede ar med offentligheden. Hun kørte igennem filtrene og fandt en løsning, der gjorde det lettere for hende.
- Jeg gjorde det sort/hvid, så man ikke kunne se farveforskellene på samme måde. Der er ret stor farveforskel på det originale billede. Det er en mellemvej, og jeg synes faktisk, at det næsten er lidt smukt og kunstnerisk, siger hun.
I dag tør hun godt lægge det ud i farver, fordi hun er blevet mere modig. Nu tænker hun: Herregud, det er bare et ar.
Stine vil gerne deltage i kampagner, men hun har et par kriterier for, hvad kampagnen skal kunne.
- Kampagnen skal give mening for mig, og jeg skal synes, at den har en godt budskab. Der skal være noget power i, og der må rigtig gerne være noget liv og
noget håb. Hvis det bliver for Kleenix-agtigt og for meget følelsesporno, bakker jeg ud, for det har jeg ikke lyst til. Det skal ikke være det, der er i fokus, siger hun.
Nathalie Camilla Larsen mener også, at man kan opstille regler for, hvad en kampagne skal have, før den kan få folk til at deltage.
- Kampagnen skal falde ind i en kultur, der allerede eksisterer. Hvis folk tager madbilleder, kan man opfordre dem til at tage billeder af tomme tallerkner for at gøre opmærksom på verdens sultne. Samtidig er det vigtigt, at kampagnen er visuel stærk, altså at der er noget godt at tage billeder af. Og så skal man have en god sag, for ellers gider folk ganske enkelt ikke deltage, siger hun.
Mandagens outfit. Skjorte med seriøst åben ryg og loose-fit mormortrusser. Design by Riget. Smykker: Rigets dogtag i form af et plasticarmbånd. Make-up: 100% au natural. En skam I ikke nåede at se den grønne hat der ligesom er en del af det fuldendte look, men den var forbeholdt catwalking på operationsgangen. Alt er gået godt, morfinen virkede og jeg er hjemme igen #80garnjotak #10sal #riget #kosmetisk #deteretlidtsjovereudgangspunkt #ungkræft Foto og tekst: Stine Legarth, Instagram.
Kan det blive for meget?
Selvom Stine insisterer på livsglæde og håb i sine indlæg, er det også vigtigt for hende, at der er plads til det skrøbelige. Det gør hende glad, når hun modtager beskeder og gode kommentarer på hendes opslag. Men hun har overvejet, om det kan blive for meget.
- Jeg kan godt blive lidt bange for at virke for selviscenesættende, som nogle af de der fitnessdudes eller modebloggerne. Men jeg synes selv, at det er okay, at jeg gør det, for jeg føler lidt, at jeg har en mission eller har et budskab med det, jeg lægger ud. Mit liv er for kort til, at jeg skal holde det tilbage, siger hun.
En konsekvens ved at dele meget ærligt og personligt indhold er, at man kan risikere at skulle forholde sig til det ude i det virkelige liv. En risiko, som mange af de yngste ikke tager stilling til.
Stine har til gengæld tænkt meget over, hvordan hun fremstår som person, når hun lægger sine billeder ud.
- Det har måske lidt med min alder at gøre. Jeg er vokset op med janteloven, der har været med til at bestemme, hvordan jeg præsenterer mig selv. Jeg kan se, at de yngre er mere vant til at præsentere sig selv på de sociale medier. Men jeg er kommet over det nu. Selv hvis nogen synes, det er for meget, vil de med garanti kunne forstå min mission, hvis de satte sig ind i den, uddyber hun.
Selvom mange vælger at være ærlige, mener eksperterne dog ikke, at den nye tendens vil udrydde den nuværende æstetik på Instagram. Det handler om udbud og efterspørgsel, og vi vil stadigvæk gerne se de flotte billeder af det, som vi hungrer efter. Men de mener, at vi vil se mere og mere til den upolerede side, for vi vil gerne have den stærke og personlige fortælling.
På trods af at Instagram bliver mindre poleret, kommer det ikke i nærheden af Snapchat, hvor brugerne vil have det råt og upoleret. Klik på billedet og læs historien.
