Det velovervejede Facebook
Af Rikke Uhre Andersen
48-årige Claus Lind-Rasmussen sætter sig på sin kontorstol i sit hjemmekontor i huset i Helsinge i Nordsjælland. Han åbner et word-dokument på den stationære computer foran sig og begynder at skrive nogle sætninger. Han har brug for at få sine oplevelser som deltidsbrandmand ud.
Flere gange har han oplevet, at bilister har gjort en udrykningssituation langt mere farlig, end den i forvejen er. Han ser jævnligt, at bilister ikke blinker, bremser og trækker ind til siden, når de ser en brandbil for fuld udrykning bag sig. Men den seneste uge har der været flere eksempler på farlige episoder - så nu vil han dele sine tanker med verden.
I 2008-2009 gjorde Facebook sit indtog i Danmark, og hver dag deler danskerne deres tanker og historier med andre. For mange er Facebook synonym med sociale medier, og det er nu med 3,5 mio. danske profiler blevet allemandseje. Mor, far og selv bedsteforældre er nu kommet med på vognen og deler fotos og historier fra deres hverdag. Det har betydet, at vi tænker mere og mere over, hvad vi vælger at lægge ud om os selv til offentlig skue.
Claus rejser sig for at ordne nogle ting i huset og kommer tilbage til skærmen igen flere gange i løbet af dagen. Han sletter en vending og erstatter den med en anden, som er mere beskrivende end den første. Han minder sig selv om, at det skal danne billeder i læserens hoved. Det skal ikke være noget med “Kæft, nogle idioter jeg mødte på vejen i dag”. Negative indlæg er der nok af på Facebook i forvejen. Nej, det her skal være en god historie, hvor folk skal sidde tilbage med et smil på læben. Det skal skrives med et glimt i øjet.
Om Facebook
Facebook blev grundlagt af Mark Zuckerberg og lanceret 4. februar 2004.
Facebook var først for college-studerende, men åbnede i 2005 for high school-studerende og i 2006 for alle. Det kom til Danmark i løbet af 2006-2007.
Facebook er verdens største sociale medie og det mest besøgte website i verden. Hver måned er der 1,55 mia. Facebookbrugere online. I oktober 2015 var der 3,5 mio. danske Facebookkonti.
Ordet Facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det man i Danmark kender som en blå bog.
Facebook ejer også Instagram, Whatsapp og Facebook Messenger.
Indlæg med eftertanke
Claus overvejer, hvordan han skal knytte de små fortællinger om oplevelserne på de danske veje som brandmand sammen som en samlet fortælling.
“VI MØDTES I DAG”, skriver han med store bogstaver på skærmen. Han bliver enig med sig selv om, at der er en god energi i ordet “møde”, at der er en positiv ånd i det. Han vil ikke have, at opslaget skal trigge folk til at skrive negative kommentarer til det. Hvis opslaget bliver for kritisk, frygter han, at det vil tage fokus fra budskabet.
Han undgår også at bruge ironi eller sarkasme, fordi der altid er nogle, der misforstår det på de sociale medier.
Det er ikke unormalt, at mange af brugerne på Facebook i dag bruger lang tid på at overveje, hvad de vil lægge op på Facebook og dermed dele med deres venner, familie og chef. Og hvis profilen er offentlig - dele med hele verden. For i takt med at de sociale medier udvikler sig med en voldsom fart, udvikler vi os også som brugere af de sociale medier, forklarer Filip Wallberg, journalistisk lektor.
- Hver gang der kommer ny teknologi, skal vi lære at bruge den. Og mens vi lærer at bruge den, udvikler vi os sammen med de sociale medier. Derfor er det helt naturligt med et medie som Facebook, der har været der i mange år, at vi bruger det på en anden måde, end da mediet begyndte, siger han.
Kristian Strøbech, faglig leder for nye medier, forklarer, at vi i den første tid, hvor Facebook var tilgængelig i Danmark, brugte mediet til alt muligt. Også det som mediet var dårligt til, f.eks. billeddeling og chat direkte på hinandens
Facebookvægge. Men i takt med at flere niche-sociale medier er kommet frem f.eks. Snapchat, er vi begyndt at bruge Facebook anderledes.
Nu bliver Facebook brugt til at forbinde os med hinanden, planlægning, nyheder og nichegrupper. Vi vil have mere sofistikeret, velovervejet og værdifuldt indhold. Og knap så mange statusopdateringer om, at man har børstet tænder og luftet hunden.
Urmennesket ønsker kontakt
Det er ikke første gang, Claus vælger at skrive om sine oplevelser på Facebook. Han elsker at få kommentarer på det, han skriver, og at folk synes, det er underholdende.
Han har bl.a. skrevet indlæg om de mange oplevelser, han har haft som brandmand. En af dem, han tydeligt husker, er en oplevelse, han havde, hvor han kom ud til et rækkehus, der var brudt i brand. Et ældre ægtepar boede i huset, og den lille mand stod på en stige og forsøgte at slukke ilden i taget med en forkølet haveslange. Det satte virkelig tanker i gang hos Claus.
- Det fylder mig op med tanker, følelser og billeder, som jeg er nødt til at blæse ud med, fortæller han.
Claus er langt fra den eneste, der vælger at fortælle episoder fra sit liv på Facebook. Hver dag bliver masser af historier med alt fra sure kunder i køen i Fakta til en hjælpsom taxachauffør delt med andre.
Ifølge David Ledstrup, seniorkonsulent og digital medierådgiver, er det en helt naturlig ting for os mennesker at fortælle historier videre.
- Sociale medier er populære, fordi vi er kodet som urmennesker. Vi er afhængige af social kontakt med andre mennesker. Vi skriver opdateringer på f.eks. Facebook for at få accept af andre, og vi er draget af at fortælle historier til hinanden. Vi kan fortælle en historie til 400 mennesker lige her og nu på Facebook. Vores brug af de sociale medier er blot en måde, hvorpå vi udlever vores naturlige instinkter, forklarer han.
Claus er enig i, at det er en nem måde for ham at fortælle historier til mange på en gang.
- Man ringer jo ikke lige rundt til alle sine venner og fortæller, hvad man har oplevet på arbejdet i dag. Men på Facebook er det dejlig nemt at dele sine historier med sine venner og få respons på dem, siger han.
Vi følger flokken
Claus læser sit indlæg igennem en sidste gang og lægger det op på sin Facebookvæg. Da han nogle timer senere kommer tilbage til computeren, kan han se, at indlægget allerede er blevet delt mange gange.
Han følger løbende med i, hvor mange gange det bliver delt, og han undrer sig over, hvorfor netop den historie har ramt “karrusellen”, som han beskriver det.
- Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom de klodser, man legede med som barn, der skulle passe præcist i en bestemt form for at kunne komme igennem. Det har min historie åbenbart gjort i det her tilfælde, siger han.
Det kan ses som et udtryk for “flokmentalitet”, at Claus’ indlæg er blevet delt mange gange. Vores brug af Facebook handler nemlig i høj grad om, at vi ønsker at følge flokken. Vi vil være der, hvor vores omgangskreds er. Og like og dele de ting vores venner, familie og bekendte gør.
Netop derfor er Facebook blevet ved med at eksistere, selvom andre sociale medier, der er lige så ”gamle” som Facebook, er bukket under, forklarer Kristian Strøbech.
For hvor der er mange andre, bliver der ved med at komme flere til. Det er Metcalfes lov.
Claus Lind-Rasmussen, 48, arbejder som deltidsbrandmand på Gribskov Brandvæsen. Udover det arbejder han som selvstændig grafiker hos Compres. Foto: Finn Sørensen
Loven opsætter en ligning for netværkseffekter. Værdien af eksempelvis Facebook vokser proportionalt med kvadratet på antallet af brugere af systemet.
Det klassiske eksempel på Metcalfes lov er faxmaskiner. Hvis kun en person har en faxmaskine, har den ingen værdi. Men har to personer en faxmaskine, kan de sende en fax til hinanden. Får en tredje person en faxmaskine, vil værdier af de to første faxmaskiner stige og så fremdeles. Jo flere faxmaskiner, der kommer, jo højere vil værdien af faxmaskinerne være, fordi der vil være flere at udveksle dokumenter med.
- Metcalfes lov gør det skide svært ikke at være på Facebook. På trods af at Facebook er blevet spået at dø flere gange, og at der er myter om, at unge vælger det fra, bliver brugerne ved med at holde fast i det. Derfor er Facebook så svær at konkurrere med, forklarer Kristian Strøbech.
Også Facebooks egne tal, der kom ud i denne måned, viser, at antallet af brugere fortsat stiger.
En af grundene til det kan være, at Facebook formår at holde på brugerne ved at forny sig hele tiden, forklarer David Ledstrup. Specielt ideen med at Facebook er forskellige for alle, og brugeren selv bestemmer, hvad man ser, har betydet meget for, at folk er blevet på Facebook.
- Facebook vil stadig være basismediet inden for sociale medier for mange i lang tid. De har været rigtig gode til at forny sig og ”stjæle” en masse funktioner fra ”up and comming” sociale medier, fortæller han.
Heldig én gang
For Claus slutter historien om hans opslag ikke med mange tusind delinger på Facebook. Dagen efter han har lagt indlægget op, ringer flere journalister til ham fra bl.a. Berlingske og Go’ Morgen Danmark. Nu skal han pludselig have en offentlig mening om, hvordan folk skal opføre sig i trafikken, når der kommer et udrykningskøretøj. Han afviser at udtale sig om det og henviser i stedet til “de professionelle” eksperter på området.
- Jeg gad da ikke kloge mig på tv om, hvordan man skulle køre i trafikken. Jeg er deltidsbrandmand med omkring 200 udrykninger om året. Der stoppede det altså for mig, siger han.
Samtidig eksploderede det med venneanmodninger på hans Facebookside, men Claus afviste dem alle sammen. Han vil være venner med sine “rigtige” venner på Facebook, ikke nogle han ikke kender.
Efter cirkusset med opslaget er ovre, begynder Claus at tænke på, om han kan ramme karrusellen igen med et budskab, som virkelig betyder noget og kan ændre noget. Han skriver derfor et indlæg om besparelser i brandvæsenet, som kommer til at få store konsekvenser, og han opfordrer folk til at dele historien. Men det lykkes ham kun at få delt opslaget nogle hundrede gange.
- Jeg syntes egentlig, at det var lidt synd, at min anden historie, som betød en del mere end udrykningshistorien, ikke blev delt mere. Jeg havde en tro på, at netop Facebook kunne bruges til at sprede vigtige budskaber. At det ikke kun var tom underholdning. Men desværre var det ikke tilfældet her, siger han.
Flere eksperter snakker om, at der er sket en udvikling, hvor vi er blevet mere modne i vores forhold til og brug af sociale medier, bl.a. i forhold til at vi er mere ærlige om, hvem vi er, og at vi er blevet mere kildekritiske. Men selvom vi bruger de sociale medier mere velovervejet, er der stadig lang vej igen, før vi kommer til at blive helt ”voksne” på de sociale medier.
Det er ikke kun Facebook, der er modnet. En ny og ærlig trend har nemlig ramt det sociale medie Instagram. Klik på billedet for at læse historien.
